Kvalitetsbevidst og fleksibel montrice/ montagemedarbejder

Grundet travlhed søger vi en fuldtidsmedarbejder til vores serviceafdeling i Løsning. Dit arbejde vil bestå af almindeligt vedligehold af teknisk udstyr, montage og udskiftning af elektroniske komponenter, herunder SMD-dioder. Alt arbejde udføres i nært samarbejde med dine afdelingskolleger, der alle har forskellige faglige kompetencer og faste roller.

Du vil indgå som et vigtigt tandhjul i et maskineri, der leverer sikker service, kompromisløs kvalitet og høj faglighed til små som store kunder. Når vi rykker ud med lys og lyd, skal alt fungere fuldstændig som planlagt, for der er som oftest ikke nogen mulighed for at gøre det om. Her er din ansvarsbevidste indsats en virkelig vigtig brik.

Dine arbejdsopgaver:
Hverdagen vil variere en del, men du vil støde på arbejdsopgaver som:

  • Reparation af LED-skærme
  • Småmontage og lodning af kabler
  • Klargøring
  • Kontrol
  • Service

Vi tilbyder:

  • Et spændende job, hvor du har gode muligheder for at påvirke din dagligdag
  • Kompetente og positive kolleger i en virksomhed, der er i en gunstig udvikling
  • Et godt socialt miljø
  • Løn efter kvalifikationer og pensionsordning

Vi forventer, at du har:

  • Bredt kendskab til elektronikkomponenter
  • Erfaring med SMD-lodning under mikroskop

Personlige egenskaber:

  • Du er omgængelig, selvkørende, helhedstænkende og imødekommende
  • Du er engageret i dit arbejde og fleksibel
  • Du er stabil og møder til tiden – og du er ikke bange for at tage overarbejde, når behovet opstår
  • Du har kampgejst og glædes ved at blive udfordret

Stillingen er som timelønsansat på 37 timer/uge, og du skal være indstillet på periodevis overarbejde.

Er du interesseret i yderligere information omkring stillingen, kan du kontakte Martin Hald på +45 2710 2628.

Ansættelse: Snarest muligt
Ansøgninger sendes til:
Nordic Rentals A/S
Att.: Heidi Egstrand Andersen
Helge Nielsens Allé 5
8723 Løsning

– eller mail: ha@nordic.dk (Skriv ”Ansøgning” i emnefeltet)


Nordic Rentals A/S er blandt Skandinaviens førende virksomheder inden for udlejning og implementering af lyd, lys, AV-udstyr og scener til koncerter, teater, messer, events, konferencer og festivaler. Vi har hovedkontor ved Hedensted i det østjyske og kontor og lager i Albertslund. Vi beskæftiger lige nu omkring 40 medarbejdere.

Tilbake