18-årig arrangerer Vejles største fodboldskole

I en alder af bare 17 år stablede Oliver Lundgaard sidste år Vejleområdets største fodboldskole på benene. Med 162 friske deltagere blev fodboldskolen en kæmpe succes, og blev udsolgt på bare to minutter.

Igen i år har Oliver taget teten, og arrangeret fem dages fodboldskole i Skibet, og succesen fortsætter. Allerede 1,5 måned inden fodboldskolen skydes i gang er alle pladserne udsolgt. I år får fodboldskolen besøg af selveste 1. Viceborgmesteren i Vejle Kommune Dan Arnløv Jørgensen, Danmarks kvindelige fodboldassistent træner Katrine S. Pedersen og Den Mentale Kriger Kim Boye.

Derfor har fodboldskolen brug for en scene, og den leverer Nordic Rentals i den gode sags tjeneste. Nordic Rentals er en af Nordens største leverandører af scener, både store som små, og derfor har vi selvfølgelig også den helt rigtige scene til Oliver Lundgaard og Skibet IF’s nye fodboldskole.

Nordic Rentals støtter initiativrige unge mennesker, og vi glæder os meget over at sponsere Skibets historiske fodboldskole, der finder sted d. 2. – 6. juli 2018.

Da Nordic Rentals selv har rødder i Vejle er vi meget stolte af at kunne hjælpe en ung lokal dreng med at udleve og planlægge denne fantastiske fodboldskole for både piger og drenge mellem 5 og 15 år. Skibets fodboldskole sætter stort fokus på kammeratskab, og det at være en god holdkammerat både inde og udenfor fodboldbanen.

Derfor kunne man ved sidste års fodboldskole hver dag vinde en ”Dagens holdkammerat” T-shirt, for at motivere alle deltagerne til at gøre noget ekstraordinært godt for sine holdkammerater og dermed skabe nye venner.

Hos Nordic Rentals er utroligt glade for at kunne sponsorere scenen til Oliver Lundgaard og Skibet IF’s fodboldskole, og vi håber de alle får en fantastiske uge med fodboldfeber i hele kroppen.

Tilbake